Hvad er CrossFit?

CrossFit er en træningsmåde, der kræver fysisk bevægelse udført ved høj intensitet.

Det er blevet mere og mere udbredt i Danmark, og der er mulighed for at tilmelde sig på et CrossFit hold i både større og mindre byer.
Det er en meget komplet måde at træne på, hvor man udfordrer sig selv på mange forskellige parametre. Dette inkluderer bl.a. spring, løb, vægtløftning og en lang række andre former for træningsformer. CrossFit er tiltænkt dig, som vil blive den mest perfekte og komplette atlet.

CrossFit varierer utroligt meget både med hensyn til varighed, men også i forhold til bevægelser og vægt. Den store variation i træningen gør, at man sjældent får skader i CrossFit. Du kan læse mere om crossfit her.

Hvilken sko skal jeg vælge?

Et spørgsmål man stiller sig selv når man starter på CrossFit er, hvilken sko man egentlig skal vælge?

Det kan som udgangspunkt være svært at vide, hvad man skal kigge efter når man skal finde den helt rigtige CrossFit sko. Inden vi går igang med de forskellige mærker og modeller, er der nogle basale krav til en god CrossFit sko.

Først og fremmest skal skoen helst være, så flad som muligt. Dette hedder sig, at skoen har et lavt ‘’Drop’’. Dette betyder blot, at forskellen mellem hvor mange mm sål der er på hælen, og hvor mange mm sål der er på forfoden. Forskellen skal altså derfor være så tæt på 0 mm, som overhovedet muligt. Fordellen ved at have en flad sko, med et lavt drop er, at du udfører de forskellige øvelser mere naturligt. Det giver dig en naturlig kropsposition, i forhold til for eksempel løbesko, hvor droppet er meget stort, og derfor giver dig en unaturlig kropsposition, når man udfører sine øvelser. Så hvis man vil have noget ud af sin CrossFit træning, skal man holde sig fra løbesko.

CrossFit sko har normalt et drop fra 0 mm til 6 mm, og helst ikke mere, da det så går hen og giver dig en dårligere fordeling mellem hæl og forfod, især når der for eksempel skal laves squats. Man siger at jo lavere droppet er, desto mere ekspert er man. Derfor rådes det at man starter i den højere ende, hvis man er nybegynder indenfor CrossFit.

En anden vigtig faktor, er at skoen skal være let, så at du ikke skal bruge unødvendigt meget energi, og giver dig hurtigere fremgang når skoen er let.

Man kan godt bruge løbesko til CrossFit, så længe droppet ikke er for stort, for så får man en meget unaturlig position. Man kan også bruge CrossFit sko til løb, men man skal passe meget på med det når droppet er lavt. Godt nok er det mest optimalt til CrossFit når droppet er lavt, men til løb skal man bruge en masse affjedring i skoen, så man ikke får skader.

Her er 3 bud på CrossFit sko, som henvender sig til vidt forskellige målgrupper. Ikke desto mindre er alle 3 sko i toppen af de bedst vurderede Crossfit sko.

Reebok Nano 3.0 – Økonomisk sko til begynderen

Første bud er fra Reeboks Nano serie, som er meget velanset, som nogle af de bedste producenter af CrossFit sko på markedet. Det er som tidligere nævnt, meget smart med nogle mm drop, når man er nybegynder.

Kilde: http://cdn.roguefitness.com/

Kilde: http://cdn.roguefitness.com/

Man får 4 mm drop i denne sko, hvilket er meget passende til en nybegynder, hvor man typisk siger et sted mellem 3-6 mm drop. Dette bliver anbefalet, da nybegyndere har brug for en sko, med lidt mere affjedring, så man ikke får skader. Disse er meget fleksible omkring anklen og er utroligt holdbare. En rigtig god all-around CrossFit sko, som er god i alle aspekter, og har fået en masse ros for at være utroligt stabile. Skoen ligger til en utrolig fornuftig pris hvor alle kan være med, og kan fås på Zalando.dk til 739,-.

Inov-8 F-Lite 235 – Zero drop til den ambitiøse

Her har vi et eksempel på en super CrossFit sko med 0 mm drop, altså en helt flad sål. Dette kaldes også for Zero Drop.

http://www.zappos.com/

http://www.zappos.com/

De vejer sølle 235 gram, og giver derfor forbrugeren et ufatteligt godt udgangspunkt, for ikke at misbruge sin energi. Vægten kombineret med 0 mm drop, gør at man kan opnå en naturlig kropsposition, og giver de bedste forudsætninger for at få mest ud af sin træning.

Det skal så også siges at grundet de 0 mm drop i skoen, er der mindre støtte, og det vil sige at man har større chance ved at få skader, da der er mindre support i skoen end ved højere drop.

De er bedst til løb, men kan sagtens også bruges til almen CrossFit, men som sagt er skoen for de garvede, pga den lille beskyttelse og support i skoen. Reebok’s Nano serie er den mest velansete indenfor CrossFit, men hvis man skal finde en konkurrent der kan være med er Inov-8 F-Lite 235 et rigtigt godt bud. Alt i alt er denne sko et ufatteligt godt bud til dig der vil have en sko af god kvalitet, og samtidig er utrolig let. Skoen kan erhverves til 999,- hos Zalando.dk, hvilket kan siges at være en ufattelig god pris for den kvalitet man modtager

Reebok Nano 5.0 – Nummer ét

Her har vi så den komplette CrossFit sko, som er til dig der kun kan nøjes med det bedste.

Kilde: http://boxlifemagazine.com/

Kilde: http://boxlifemagazine.com/

Den eneste ulempe ved denne sko er at den koster mere end dens konkurrenter, men prisen afspejler sig i den grad i kvaliteten. Man betaler til gengæld også for designet her, men som sagt også i den grad i forhold til hvad skoen kan. Der er 3 mm drop, hvilket vil sige at det er en sko der kan bruges af både nybegyndere, men også i den grad af eksperter indenfor CrossFit. Man har gjort meget ud af beskyttelse og support i Nano seriens nyeste påfund.

Man har lagt en masse fokus på kevlar, som man har implementeret i Nano 5.0, for at gøre skoen ekstrem holdbar.

Kevlar er et materiale, som er 5 gange stærkere end stål, men mere fleksibelt og komfortabelt. Man anvender bl.a. materialet i skudsikre hjelme og veste til militæret, så der skulle altså være belæg for en rigtig sikker og holdbar CrossFit sko i denne her. Skoen koster i gennemsnit det samme som Inov-8 modellen, men har altså valgt at ligge sit fokus på et bedre drop, samt andet byggemateriale. Denne sko kan erhverves til en pris på 1000,- igennem Reebok.dk

Hvad er bedst for dig?

Disse 3 sko er alle gode bud indenfor hver deres målgruppe. Nano 3.0 er prismæssigt næsten halvt så billige, som de andre 2 alternativer, og er stadig med i toppen over de bedste CrossFit sko. Hvis man derfor har nogle økonomiske begrænsninger, er Reebok’s Nano 3.0 model klart et virkelig godt bud, hvor du får rigtig meget for pengene. Hvis man gerne vil ud og udfordres med en sko, som har et Zero Drop, så er Inov-8 F-Lite 235 et af de bedste alternativer på markedet.

Hvis du går efter den absolut skarpeste sko på CrossFit markedet, så er Reebok’s Nano 5.0 klart det bedste bud. Både i forhold til et utroligt flot design og udseende, men også grundet dets kvalitet. Nano skoene er gode all-around sko, som CrossFit sko skal være, derfor mener jeg at de tager sejren her. Så kommer det bare an på, hvor ny man er i CrossFit verdenen, og hvor hæmmet man er økonomisk.