Det var også en hård aften i går. Jeg har haft en lang dag på arbejde. Der er fodbold i tv’et. Jeg har ikke noget rent træningstøj.

Undskyldningerne har være mange, når jeg har overbevist mig selv om, at det nok var bedst at blive hjemme fra træning. I virkeligheden er de blot alle sammen en produkt af samme syndrom: Jeg gider ikke.

Dovenskab.

Men jeg er kommet videre! Der er ikke længere brug for timevis af kamp med og mod mig selv. Nu tager jeg bare afsted. Her er de tre råd, som har hjulpet mig mest på vej:

1: Start i et træningscenter!

Efter at have trænet on-and-off i et år tog jeg mig sammen, og fik meldt mig ind i det lokale træningscenter.

De første par gange jeg var der, var jeg nervøs. Kiggede på de andre og følte, at de kiggede tilbage på mig med dømmende øjne. Efter et par kampe mere med mig selv om at tage af sted, og et par træningspas indså jeg noget: De var lige så bange for mig, som jeg var bange for dem. Akkurat på samme måde som da jeg var en lille bange fyr og ikke turde klappe hunde!

Herefter blev det en kæmpe motivationsfaktor at komme i træningscenter. Når først jeg kom afsted gik det som smurt. Jeg fik trænet hele mit program hver gang – ikke noget med at droppe ud halvvekjs igennem sådan som jeg havde haft en tendens til derhjemme.

Men det var stadig en kamp at komme afsted.

2: Notér dine fremskridt!

Efter at have løftet tunge ting i noget tid, begyndte de tunge ting at blive lidt mindre tunge: Jeg kunne sætte mine vægte op!

Det føltes super fedt første gang. Og anden gang. Men så glemte jeg, hvor langt jeg var nået. Var det 32 kg sidst? 35? Uoverskueligt mange tal, når man har seks øvelser, som man skal igennem.

Dette påvirkede også min motivation, for mens det havde været sjovt at sætte vægtene op de første par gange, fjernede forvirringen det sjove. Jeg var ikke længere motiveret til at komme ned i træningscentret og få smidt nogle flere kilo på.

Hvordan løste jeg dette? Lifting log. En meget simpel app til min telefon (Android, her er et alternativ til iPhone), hvor jeg havde mulighed for at skrive mine øvelser ind, antallet af repetitioner og den vægt jeg havde taget.

Jeg fik styr på min træning! Det var nu sjovt at kunne se, hvordan jeg havde rykket mig fra uge til uge. Nu kunne jeg umuligt miste motivationen!

Men jo.

3: Gør det til en vane

Relativt hurtigt, når man til et punkt hvor fremskridt går langsommere. Det er ikke længere muligt at sætte vægten eller antallet af repititioner op hver eneste gang.

Hvordan holder man sig så motiveret? Sætter tidsperspektivet op. Ved at se sine fremskridt på en _, kommer de til at virke motiverende igen. Dette gjorde jeg ved at gøre min (næsten) daglige træning til en vane.

Klokken er 19 – jeg skal træne. Ingen spørgsmål. Ingen behov for umiddelbar motivation. Bare afsted.

Bliv ved med at blive stærkere, hurtigere eller større

Jeg håber åh-så-inderligt, at du har fået noget ud af denne artikel og de tre små tips. De hjælper i hvert fald mig i min hverdag.

Jeg håber, at du vil fortsætte med at forbedre din fitness – og eventuelt kommentere på denne artikel, hvis du kunne bruge den til noget.

Vi snakkes ved!

 

/Kalle

Bloglovin